Enetimer i yoga: En metode til at zoome ind

Denne lille artikel kommer slet ikke fyldestgørende rundt om hvorfor og hvordan yoga virker, men berører blot få af de emner jeg er optaget af lige for øjeblikket. Du har måske læst og hørt alle de gode forklaringer fra yogabøgerne, som nemt kommer til at blafre lidt i flammen fra usikkerhedens lys: energi frisættes, blokeringer løsnes, der kommer mere blod til hjernen (hvilket kroppen heldigvis selv sørger for at der ikke gør), skjoldbruskkirtlen stimuleres i skulderstand osv. Og noget kan virke som tom eftersnak, man kommer til at overtage forklaringer fra andre, selvom man egentlig ikke er sikker på sandhedsværdien. Jeg kan godt lide at tænke lidt i kasser her, for jeg forholder mig forskelligt alt efter om jeg tager de vestlige eller østlige briller på. Set fra yogaens eget perspektiv, som jo bl.a. omfatter sundhedssystemet Ayurveda, handler yogaens virkninger i høj grad om energi – prana. Om at få åbnet de blokeringer der måtte være i energibanerne - nadierne, så pranaen kan komme til at flyde og fordele sig frit og hensigtsmæssigt. Blokeringer ses her som begyndelse på sygdom. Al traditionel yoga arbejder på at løsne blokeringer, så ofte interesserer de gamle kilder sig ikke kun for den mere anatomiske verden. Man kan sige at østens perspektiv på sundhed langt hen ad vejen både rummer pranamaya kosha – vores energihylster – og annamaya kosha – fødehylstret, den fysiske krop. Vestens perspektiv har oftest kun blik for annamaya kosha, og måske efterhånden også manomaya – sindet. (Hvis du ikke kender til læren om koshaer, så spring let over her - det kræver en længere forklaring). For mig giver begge perspektiver dyb mening. Jeg kan selv tydeligt mærke et energiskift fra jeg lægger mig på måtten og til jeg rejser mig igen. Ligesom det er ret tydeligt at se på ens elever at de er synligt forandrede på vej ud af yogasalen. Set gennem de vestlige briller Det meste yoga virker ind på vagusnerven, den 10. kranienerve, og nogle af de ældgamle dybe teknikker rammer endda denne nerve særdeles præcist. Det er særligt gået op for mig på nogle af de kurser om vagusnerven jeg har deltaget i, hvor de små fine øvelser vi har lært, næsten alle har et modsvar i traditionelle yogapraksisser. De gamle indere har ganske givet ikke kendt til vagusnervens eksistens på det fysiske plan, men de har ved at praktisere vedholdende, erfaret hvad der virkede ind på krop og sind, og dette har de så finjusteret op gennem de flere tusind år yoga har eksisteret. Hjernens standardtilstand Mange af yogaens teknikker virker også ind på det neuropsykologerne kalder ”the default mode network”. Jeg har mødt det i to forskellige sammenhænge: på et seminar om traumer med oplæg af en række spændende fagfolk, og på et kursus om yoga og søvn med den amerikanske søvnforsker og yogalærer Roger Cole. De forklarer det en smule forskelligt, og hvis du søger på nettet, vil du kunne møde flere ikke helt samstemmende udlægninger. Det man arbejder ud fra, er at hjernen har en standardindstilling, den søger tilbage til, når den ikke bliver bedt om andet. Og denne indstilling bunder – som så meget andet i hjernen – i de livsvilkår vi var underlagt i stenalderen, hvor det gjaldt om at få benene på nakken og komme væk i en fart, når der var fare på færde. Så vi er altid klar til at scanne omgivelserne for mulige trusler, baseret på vores erfaringer og minder. Det medfører at vi automatisk befinder os i fortiden (vi grubler over det der gik galt) eller fremtiden (vi frygter det der kan gå galt). Det er vores natur. Roger Cole siger at vi helt enkelt oftest befinder os enten i fortid eller fremtid, hvis vi ikke gør noget aktivt for at komme tilstede. Så vi skal helt bevidst vælge at gøre noget andet for at komme ud af denne tilstand, og her er yoga jo fyldt med muligheder: Vi kan fokusere på åndedrættet i stedet for at lade os oversvømme af tanker og grublerier. Vi kan simpelthen lave yogastillinger med fuldt fokus. Meditere, følge en afspænding, ligge i en restorativ stilling og trække vejret roligt – eller lave en serie af yinstillinger. En hurtig lille opgave: Du må tænke på lige hvad du vil - undtagen fortid eller fremtid! Prøv selv! Søvn I forhold til søvnforstyrrelser, fremfører Roger Cole at man ganske enkelt ikke kan komme direkte fra hjernens standardtilstand og ind i søvn, hvis man er vågnet op og ligger og grubler. Man er nødt til at vælge at bringe sig ud af tilstanden og ind i NU, og han foreslår åndedræt med tælling, kropsscanninger osv. Alt det vi har i værktøjskassen fra yoga og mindfulness. Efter kurset prøvede jeg at sætte meget bevidst ind, når jeg vågner midt om natten. Når man begynder at lægge mærke til det er det utroligt at hjernen nærmest er i gang inden man vågner op. Og det kræver en meget bevidst beslutning at komme ud af automatikken. Jeg bruger åndedræt med tælling, tapping (fra tankefelt-terapi) små vagusøvelser m.m. Og det hjælper mig. Roger Cole understreger at et åndedræt med tællingen ”ånd ind på 4, hold på 7, ånd ud på 8” er godt – men man skal nøjes med 3 runder. Derefter kan man komme til at aktivere hjernen. Det gælder muligvis også andre talte åndedræt, hvor man jo griber ind i den naturlige rytme. Ikke sovende hvilende tilstand Noget andet der forskes i, er en tilstand kaldet ”non sleep deep rest”, hvor et forskerhold på Stanford University har arbejdet med at bringe forsøgspersoner i en tilstand af dyb hvile, hvor de ikke sover. Her kan man dels aflære uhensigtsmæssige mønstre, og dels indlære nye. På Youtube findes der en række spændende film fra Dr. Andrew Huberman - nogle er meget lange, men der findes også kortere introduktioner man lige kan prøve. Og handler såvel restorativ yoga som Yoga Nidra ikke netop om at bringe os i ”ikke sovende, dybt hvilende tilstande”? Når det altså lykkes ikke at falde i dyb søvn! Yoga Nidra er faktisk opstået, da Swami Satyananda opdagede at han under søvn havde lært indviklede remser på sanskrit udenad. Nogle af dem der har forsket i Yoga Nidra med scanninger o.s.v., har konstateret at hjernebølgerne i de allerdybeste faser af Yoga Nidra kommer helt ned på det langsomme deltaniveau. Det havde man før ellers kun kunnet måle på mennesker der lå i kunstigt koma. Bindevæv Og så er der selvfølgelig bindevævet, vores fascia, som der fortsat forskes i på højtryk. Videnskaben er formentlig ikke særlig langt med at afdække hvad denne struktur i kroppen betyder, men bare det vi ved nu er omfattende. Yinyogaen har sammen med Anatomy Trains (Tom Myers) gjort os meget klogere på hvor omfattende betydning bindevævets tilstand har på vores helbred og velbefindende. Og den viden bidrager med endnu en forklaring på yogaens velgørende og til tider ligefrem helbredende virkninger. Jeg vil sluttelig citere én af mine lærere, kære, kloge Anna Helene Kalizan: ”Så længe man har en krop kommer man ikke til at kede sig”. Så sandt! Kilder: Kamini Desai: Yoga Nidra (bog på engelsk) Roger Cole, online kursus om yoga og søvn Anders Sørensen, indlæg på konference om traumer, Fredericia 2023 Youtubevideoer fra Hubermann Lab om non sleep - deep rest Desuden kan jeg anbefale et par lidt nørdede bøger: Mary Flaherty: ”Does Yoga Work?” answers from science Timothy McCall: "Yoga as medicine"