Yoga & broderi weekends 2021
Kom og mærk hvad der sker når yoga og broderi mødes! Vi fordyber os, glemmer tid og sted og går glade og løftede fra kurset!
STED: Kates lille værksted, Bregentvedvej 19, 4690 Haslev
DATO: Lørdag d. 14. og søndag d. 15. august 2021. Kun 1 ledig plads.
Lørdag d. 20. og søndag d. 21. november. 5 ledige pladser.
Alle dage kl. 9-17.
INDHOLD: Blid og løsnende yoga for begyndere såvel som øvede 2 gange om dagen. Resten af tiden undervises/inspireres di af Kate, som kommer med oplæg, ideer og hjælper dig igang - og undervejs. Midt på dagen serveres en enkel. hjemmelavet og lækker frokost, om eftermiddagen er der hjemmebagt kage.
OVERNATNING: Er ikke med i prisen, men vi kan anbefale lokale B&Bs.
PRIS: 1.650 som dækker undervisning, frokost, kaffe/te, kage og materialer til prøver. Hvis du vil købe et større stykke stof eller garn med hjem er der et fint udvalg i værkstedet. Til yoga skal du medbringe din egen måtte, en fast siddepude og tæppe.
UNDERVISERE: Sussie Jensen, yogalærer og Kate Himmelstrup, håndarbejdslærer og tekstilformidler.
ANTAL PLADSER: max 8
TILMELDING: sussie@jensen-yoga.dk. Depositum på 500 kr. betales ved tilmelding.
Midsommerretreat på Samsø 2021
3 vidunderlige dage på Samsø med yoga, meditation, fantastisk mad, omsorg, de smukkeste rammer og alt hvad Samsø ellers kan byde på:
STED: Samsø Retreat, Ørnslund ved Brattingsborg allersydligst på Samsø.
DATO: Onsdag d. 30/6 (færge afgår fra Kalundborg 15.50) - lørdag d. 3/7 (færge ankommer til Kalundborg ca. 15.25)
Hvis du er på øen tidligere er du velkommen fra kl. 16. Kurset slutter lørdag kl. 12.30.
INDHOLD: Yoga og meditation morgen, yoga inden aftensmaden, en stille yogatime inden sengetid. Hele dagen fra morgenmad indtil kl. 16 er helt din egen. Du kan tage din frokost med ud i naturen, eller blive på stedet.
OVERNATNING sker i hyggelige 2-sengsrum med gode enkeltstående senge (et enkelt 3-sengsrum), de fleste værelser deler bad med 1-3 andre rum. Eneværelser tilbydes mod merpris: 1.500 kr.
TRANSPORT: står du selv for, dog kan afhentning ved færgen aftales. Du kan bestille cykelleje hjemmefra, cyklen kan enten stå klar ved færgen eller på Samsø Retreat.
PRIS: 5.200 som dækker ophold, undervisning, mad og drikke - samt sengetøj/håndklæder/yogagrej m.m. Ved tilmelding opkræves depositum:
1.000 kr., tilmelding er bindende.
Max antal deltagere: 14. Retreatet er nu udsolgt, MEN skriv til mig hvis du vil på venteliste! sussie@jensen-yoga.dk
Planen er at retreatet gentages 29/6-2/7 2022!