PROFIL

Sussie Jensen

Født 1961 i Mørkøv, Nordvestsjælland.

Uddannet Tegner & Grafiker på Danmarks Designskole 1980-84

Uddannet yogalærer i Dansk Yoga 2003-05

Fast underviser på læreruddannelsen fra 2007-2017

Certificeret Restorative Yoga Teacher 2013 + 16

Siden 1991 bosiddende i Præstø, Sydsjælland

 

SUSSIE JENSEN

YOGA & MEDITATION

Min egen yogavej

Jeg har dyrket yoga siden min tidlige ungdom hvor jeg begyndte på et hold i 1978. Mine lærere har gennem årene været mange, og jeg sender en stille tak til dem alle for viden og inspiration.

 

"Yoga-CV"

1978-1987: I ungdomsårene gik jeg hos mange forskellige yogalærere, og prøvede mig entusiastisk frem frem uden den store viden om yoga.

1987-1992: Her fandt jeg Skandinavisk yoga-og meditationsskole i København. Der var plads til fordybelse, og jeg mødte lærere der "gik vejen" 100%.

1992-2006: Jeg flyttede til Sydsjælland, og fandt ad kringlede veje frem til NU-Yogas lille ashram på Falster. Her blev Vijnan min vigtigste lærer i mange år. Hun åbnede nye døre for mig, og jeg fik dyrebar viden om og forståelse for de filosofiske lag i yoga.

2003-05: Så blev jeg uddannet yogalærer på foreningen Dansk Yoga grundige uddannelse. En af grundene til at jeg valgte lige den vej var, at det tiltalte mig, at jeg ikke skulle parkere min egen dømmekraft hos en Guru eller holde mig inden for en snæver fortolkning af yoga. I Dansk Yoga skulle jeg ikke frasige mig alt det, jeg havde med andre steder fra men kunne tværtimod sætte det ind i en sammenhæng, hvor det hele gav ny mening. Anna-Helene Kaliszan og Birthe Cesaretti var de faste lærere.

2007-2017: Jeg blev selv uddannelseslærer, sammen med gode kolleger i Dansk Yoga. Det har været et helt særligt fantastisk arbejde, at være med til at uddanne over 60 dygtige yogalærere gennem alle de år. Nu fungerer jeg som gæsteunderviser både i Valby og på søsteruddannelsen i Vejle.

2012-: Her mødte jeg første gang den amerikanske yogalærer Judith Lasater. Jeg arrangerede at hun kom til København og undervise en weekend. Det blev et betydningsfuldt møde for mig, og siden har jeg taget hendes "Relax & Renew"-uddannelse i London, level 1+2, kursus i empati & yoga, samt i år været med til at assistere på hendes uddannelse. Jeg deltager i månedlige "mentorship" kurser med hende online, og regner hende for min absolut vigtigste lærer i disse år.

2013: Workshop med Bo Forbes, også en meget spændende amerikaner som arbejder med neuropsykologi og restorativ yoga.

2015: Workshop med Roger Cole, som bl.a. arbejder med søvnforskning, og laver undersøgelser omkring virkningerne af restorativ yoga.

2016: Yin-yoga træning for yogalærere med Ulrica Nordberg fra Stockholm.

2017: Assistent på Judith Lasaters teachertraining i London. Ren mesterlære!

 

En anden lærer jeg ikke kommer udenom er meditationslærer Svend Trier. Han formidler et svært emne på en let, uhøjtidelig måde, der rummer stor dybde. Det har jeg lært meget af, bl.a. ved at undervise i yoga på hans nytårsretreat i Langebæk over nytåret 2012-13. Han er fast gæstelærer på Dansk Yogas uddannelse, ligesom vi har undervist sammen en hel del gange.

 

Undervisning

Jeg underviser nu 6 ugentlige hold under FOF Sydøstsjælland. Foruden disse faste hold holder jeg løbende kurser med få deltagere. Jeg tager også ud og underviser større grupper, fx i temaer. Bl.a. har jeg gennem flere år undervist på Vordingborg kommunes rehabiliteringshold for kræftramte og stressramte. Jeg underviser i meditation med få deltagere. Og jeg giver enetimer, såvel enkelte gange eller i forløb, ofte med afsæt i Restorativ yoga. Om sommeren har jeg Drop-in yogaklasser i Præstø.

 

Efteruddannelse af yogalærere

Jeg kører en efteruddannelse for yogalærere i restorativ yoga og i "Yoga uden smerter".

 

Formidling

Det er vigtigt for mig at formidle viden om yoga, og det gør jeg bl.a. ved næsten hver søndag at lægge en eller anden ting ud på min facebookside: jensen-yoga. Det kan være en video, et program eller en lille tekst. Hvad der lige falder mig ind.

Og så skriver jeg artikler om yoga, bl.a. i magasinet Prana, i Dansk Yogas foreningsblad og senest til magasinet 108 sider, som skulle være på trapperne snart.